18-år­ige Ra­din fra I­ran er næs­ten blind og døv – og så læ­rer han dansk og vin­der me­dal­jer i svøm­ning

Hvis Radin Jafari ikke bruger sin elektroniske lup, må han bøje sig så langt ned mod papiret, at hans næse næsten rører det. 18-årige Radin er nemlig næsten blind – og næsten døv. Men det afholder ham ikke fra at lære dansk.

For få år siden fik han indopereret høreimplantater (cochlear-implant), som giver ham en hørelse på cirka 90%. Og med sin iPad-lignende, elektroniske lup, der både lyser på og forstørrer teksten, kan han skrive og læse akkurat lige så godt som enhver anden.

I et år har Radin fået ene-undervisning på Sprogcenter Vejle, og han er glad for at lære dansk. Han er nu på modul 4 på Danskuddannelse 2, og lærer altså med et almindeligt tempo til trods for sine handicap.

På ét område er Radin dog hurtigere end de fleste: når han svømmer. Radin har dyrket svømning på eliteniveau siden han var 12 år gammel, endda på landsholdet i hjemlandet, Iran.

I Vejle dyrker han Parasvømning i DGI-huset og konkurrerer mod andre svømmere med syns- eller udviklingshandicap.

Når vi taler om svømningen, lyser Radin op. Han fortæller om sin første store svømmekonkurrence på nationalt plan i Iran, hvor han fik to bronzemedaljer. Som 13-årig var han til en landsholdskurrence i Dubai.

”Jeg lå nummer to, men så skelede mine øjne,” forklarer Radin, der svømmer uden briller og dermed næsten ikke kan se noget i bassinet. ”Så jeg endte som nummer fire og fik ingen medaljer. Jeg var meget, meget sur.”

Året efter fik han de medaljer, han drømte om, til en national konkurrence. Det blev til hele fem guldmedaljer – og fem nye, iranske rekorder i hans aldersgruppe for den dengang 14-årige Radin, som svømmede 50 meters crawl på bare 31 sekunder.

”Jeg var meget glad,” smiler Radin, ”og stolt.”

Radin
Radin er næsten blind, så han må holde telefonen helt tæt på for at se.
Radin
Radins elektroniske lup forstørrer teksten, som allerede er printet ud i ekstra stor størrelse.
Privatfoto
Privatfoto fra Forbundsmesterskaberne i Vejle i maj.
Radin
Radin er glad for at kunne dyrke sin passion i Danmark.
Radins medaljer
Han viser sine medaljer frem med stolthed.

Kunne ikke se tavlen

Radin kan se mennesker på 1-2 meters afstand, men bogstaver på et papir eller en telefon skal han have helt tæt på. Som barn gik han på en skole for blinde og svagtseende, hvor bøgerne var i ekstra stor størrelse, ligesom hans kopier er på Sprogcenter Vejle i dag.

Han fik opereret en form for høreapparat ind i ørerne, da han var seks år, og fik briller som 7-årig. Da han begyndte i 7. klasse, var det på en helt almindelig skole, og derefter et idrætsgymnasium. Men det var svært, fortæller han.

”Jeg kunne ikke se tavlen. Og jeg kunne ikke høre, hvad læreren sagde,” fortæller Radin.

Da han var 15 år, bemærkede hans mor, at han bad hende gentage alt, hvad hun sagde.

”Vi fandt ud af, at jeg kun kunne høre 40%. Så i 2020 blev jeg opereret,” fortæller Radin, og peger på de små plasticapparater i næsten samme farvenuance som hans hår, der sidder skråt bagved hvert øre.

Cochlear-implant hedder de, og de virker ved at sende lydimpulser direkte ind i øresneglen og op til hjernen gennem implantatet, der opereres ind under huden og ind i det indre øre. Det er de synlige, grå plasticapparater, der samler lyde op via mikrofon, og sender digitale signaler til implantatet under huden. På den måde kan apparatet hjælpe mennesker som Radin, der næsten ingen hørelse har.

”Men så kom covid-19, og skolen lukkede,” fortsætter Radin. Ligesom så mange andre verden over, blev han hensat til online-undervisning.

”Det var svært. Det er svært at høre på video,” forklarer han. For selvom implantatet er tæt på mirakuløst, er det stadig svært for Radin at høre, hvis der er støj eller andre forstyrrelser.

Parasvømning i Vejle

For halvandet år siden rejste Radin til Danmark med sin mor – og sin store kærlighed til svømning.

”Jeg begyndte at svømme alene med det samme i Danmark,” fortæller han.

På grund af sine handicap får Radin ene-undervisning, fordi det er mest optimalt for hans læring. Men der er én ting, der mangler: ”Jeg savner klassekammerater,” fortæller Radin. Derfor var det en ekstra stor glæde for ham, da det gennem en af hans mors veninder lykkes at finde frem til Parasvømning og holdtræning i Vejle Svømmeklub.

”Det er et stærkt hold,” fortæller han om parasvømningen i Vejle. ”Det er svært. Og meget godt og spændende!” Radin lyser op. Han forklarer, at træneren hjælper ham med at orientere sig ved at bruge sin fløjte.

I Danmark kan han beholde sine ydre høreapparater på i vandet med et særligt plastic-dække. Men fordi Iran er underlagt en række internationale sanktioner, er det svært at skaffe plastic af god kvalitet, så der måtte han tage sine høreapparater af, og kunne altså hverken se eller høre, når han skulle svømme.

Radin er stolt og glad for at kunne genoptage sit høje svømmeniveau – og sin vane med at vinde medaljer i alle konkurrencer, han stiller op i. Senest blev det til fem ud af fem til Parasport Danmarks Forbundsmesterskaber i Vejle i maj. Radin var den eneste deltager fra Vejle Svømmeklub – og fik både guld, sølv og bronze med hjem.

Hvilken er han mest glad for?

Radin smiler og peger på guldmedaljen, som han fik for at være hurtigst til 50 m rygcrawl.

 

 

Af Camilla Søndergaard, juni 2023