Ændringer i Danskuddannelse 1 fra den 1. januar 2025
Find ud af, hvad ændringerne betyder for nuværende DU1-kursister.
Fra den 1. januar 2025 bliver modul 6 på Danskuddannelse 1 afskaffet. Derfor skal kursister på Danskuddannelse 1 fremover til Prøve i Dansk 1 efter modul 5.
Prøve i Dansk 1 bliver ændret, så den er på modul 5-niveau. I den europæiske referenceramme for sprog (CEFR) betyder et, at Prøve i Dansk 1 fra sommeren 2025 vil være på A1-niveau skriftligt og på A2+-niveau mundtligt. Det er en politisk beslutning, som gælder for alle sprogcentre over hele landet.
2025 bliver et overgangsår, hvor modul 6 udfases. Det betyder, at modultesten på modul 5 bliver afskaffet per 1. januar 2025, og at de kursister, der er på modul 6 per 1. januar 2025 får undervisning indtil prøveterminen sommer 2025, hvor de går til Prøve i Dansk 1 på modul 5-niveau.
Du kan læse mere om ændringen på Styrelsens egen hjemmeside.
Hvad betyder det for nuværende kursister?
- Kursister på modul 1, 2, 3 eller 4 den 1. januar 2025: Fortsætter på deres hold på sprogcentret som normalt. De afslutter deres Danskuddannelse 1 med Prøve i Dansk 1 efter modul 5.
- Kursister på modul 5 den 1. januar 2025: Fortsætter på deres hold på sprogcentret, men skal ikke til modultest på modul 5.
De skal afslutte deres Danskuddannelse 1 med Prøve i Dansk 1 efter modul 5 til maj/juni 2025. Det er muligt at udsætte sin Prøve i Dansk, hvis man skal holde pause på grund af alvorlig sygdom eller barsel. - Kursister på modul 6 den 1. januar 2025: Fortsætter på deres hold på sprogcentret. Til maj/juni 2025 skal de afslutte deres Danskuddannelse 1 med den nye Prøve i Dansk 1 på modul 5-niveau. Det er muligt at udsætte sin Prøve i Dansk, hvis man skal holde pause på grund af alvorlig sygdom eller barsel.
Alle nuværende kursister på Danskuddannelse 1 på Sprogcenter Frederica er blevet informeret om ændringen på deres hold, samt i et brev i deres e-boks. Hvis der opstår flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.